SLA tilbyder et hjemmesidesystem til sine medlemmer under navnet SLA-CMS. Dette hjemmesidesystem er opbygget i gratis-systemet WordPress og er særdeles brugervenligt. Det kan uden vanskeligheder anvendes af nybegyndere, som aldrig har arbejdet med hjemmesider før, men kan også benyttes af garvede hjemmeside-byggere, som vil udfordres med at finde nye og smarte udvidelser til systemet.

Når man bestiller SLA-CMS, så leverer vi et komplet system installeret på hjemmesiden med de faner og udvidelser, som kan ses på demo-versionen www.demo.slacms.dk. Lige klar til at begynde at fylde billeder og tekst på, samt evt. opsat med en mail-adresse til arkivet, hvis der er behov for det. Det er naturligvis muligt at tilpasse skabelonen til det enkelte arkivs behov ved at ændre fanenavne, tilføje eller slette faner og underpunkter, installere nye udvidelser eller at skifte til en helt anden skabelon. Der er ingen krav fra vores siden om, at skabelonen ikke må ændres eller tilpasses. Blot vil vi gøre opmærksom på, at vi ikke yder support på nye udvidelser og anden tilretning. Husk også at opdatere de udvidelser, som I installerer, når der kommer besked om opdateringer.

Hvis arkivet ved bestilling ikke har et domænenavn allerede, så skal det ønskede navn blot anføres i bestillingsformularen. Så sørger vi for at bestille det. Efter bestilling og betaling af domænenavnet overdrager vi navnet til det enkelte arkiv, så arkivet kommer til at stå som ejer. Hvis det ønskede domænenavn ikke er ledigt, kontakter vi jer mhp. at finde et passende ledigt navn. Med mindre andet angives, bestilles et dk-domæne.

Pris
Prisen for CMS-systemet er et engangsbeløb på kr. 1.000 og en årlig hostingudgift på kr. 160. Med i denne pris er hosting af hjemmesiden på vores webhotel og et års registrering af domænenavnet, hvis vi skal bestille domænet hos DK-hostmaster. Dette gælder kun for dk-domæner, ved andre typer domæner vil det bero på en konkret vurdering afhængig af domænets pris. Hvis I allerede har et domæne, som I ønsker at benytte, så sørger vi blot for, at det bliver flyttet over på vores server.

Se en demo af SLA’s hjemmesidesystem på www.demo.slacms.dk.

Hjemmesidesystemet kan bestilles her på siden under fanen bestilling af SLA-CMS ved at udfylde formularen.

Har I spørgsmål til CMS-systemet, kan i maile på eller ringe på 76 40 13 80.